Selv om nattefrosten endnu lurer, må vi have sat skik på rosenbedet
Roserne skyder med stor hast, og det sætter haveejerne i knibe. På den ene side skal roserne beskæres, inden de skyder for mange og for lange skud, som blot skal klippes af. På den anden side lurer nattefrosten, og blot nogle få frostgrader vil kunne ødelægge de nye skud. Og begynder man at skære, stimulerer man dannelsen af nye skud yderligere.
Til beroligelse skal siges, at veletablerede roser – det vil sige roser, der har stået, hvor de står, i mindst en sommer - ikke dør af, at de nye skud bliver ødelagt af frost. De bliver sat lidt tilbage, men den forsinkelse, skal de nok få indhentet.
Det kan gå hen og blive et argument i overvejelserne af, om man skal beskære eller lade være, at rosenbedet jo ser herrens ud i sit vinterdress, når solen skinner. Så må man tage chancen, få ryddet op, få luget og få beskåret roserne – og håbe på, det går.
Det gælder for alle typer roser, at man begynder med at fjerne alle døde, grå grene, og grene, der er angrebet af sygdomme – de ses på denne årstid som store brune eller grå pletter. Fjern dem ved jordoverfladen. Hvad der derefter skal ske, afhænger af hvilken type rose, man står over for.
Men man skal ikke gøre det sværere, end det er. Måske kan man tage livet af en rose ved at beskære den forkert år efter år, men der skal meget til. Som regel sker der ikke anden skade end, at man får lidt færre blomster eller lidt senere blomstring, end man ville have fået ved en mere hensigtsmæssig beskære. Men så længe man ikke har roser, der er beskåret »korrekt« at sammenligne med, har man ikke noget at ærgre sig over.
Bunddække roser beskæres efter behov. Hvis de er blevet for høje eller for voldsomme, kan de skæres tilbage til 10-15 centimer over jordoverfladen.
Buketroser, der danner mange blomster i små buketter eller skærme for enden af stilken, skæres tilbage til 25-30 centimeter over jorden. Fjern syge og døde grene ved deres basis. Er der mange grene midt i planten, kan man fjerne nogle stykker, så der kommer lys og luft til plantens midte.
Storblomstrede roser, der kun sætter én, måske to, blomster for enden af stilken, beskæres hårdt, det vil sige 10-15 centimer over jorden. Også her gælder at syge og døde grene fjernes, og der tyndes ud blandt skud i buskens midte, så der bliver adgang for lys og luft.
Store gammeldags buskroser beskæres efter behov. Fjern syge og visne grene og skær dem hårdt tilbage, 10 cm. over jorden, når de bliver for store.
Engelske roser beskæres i princippet ikke. Syge og visne grene fjernes, og man kan forme busken efter ønske og skæres den til i størrelsen, hvis den bliver for stor.
Næring til en kraftanstrengelseSpecielt buket- og storblomstrede roser, der skæres meget tilbage, skal yde en kraftpræstation for at vokse til igen og sætte nye blomster, indtil frosten kommer. Det kræver energi – og den energi skal planterne have i form af gødning. Men også de øvrige rosentyper vil have godt at lidt næring for at kunne indfri vore forventninger til dem.
Gødningen kan passende gives lige efter beskæringen. Giv cirka fire kg. afbalanceret NPK-gødning pr. 100 kvadratmeter rosenbed, for eksempel Nitrophoska 12-5-14 eller en plænegødning 14-3-15 eller lignende, eventuelt suppleret med lidt kvælstofgødning i løbet af sommeren frem til august.
Foretrækker man organiske gødninger – forarbejdede naturgødninger – skal man holde øje med NPK-værdierne, som angiver indholdet af næringsstofferne N, kvælstof, P, fosfor, og K, kali. I mange organiske gødninger er næringsindholdet betydeligt lavere end i mineralske gødninger – kunstgødning – og man må så give en tilsvarende større mængde gødning, for at planterne får den samme mængde næring. Men der findes organiske gødninger med et næringsindhold næsten som i mineralske gødninger, og så er der ingen grund til at give mere.
Inden der gødes, bør der luges under roserne og jorden løsnes. Sammen med ukrudt fjernes alle visne blade - på disse kan svampesygdomme nemlig overvintre og derfra sprede sig til de nye skud.
