Nedenunder ser du Thymes store udvalg af Buketroser,
roserne findes næsten altid i planteskolen.
Anvendelse
Buketroserne er nok de mest brugte roser i haverne, de er gode til store flader med mange af én slags, de kan også blandes med flere sorter sammen f.eks. 3 af hver i et bed, evt. kombineret med stauder. Buketroser er også fine til blomstrende hække.
I krukker trives buketroserne godt og blomstrer hele sommeren, hvis de bliver passet med vand og gødning. Krukker med roser kan give farve og duft på altanen, terrassen eller på særlige steder i haven sommeren igennem. Husk at plante i speciel Rosenjord.
Beskrivelse
Buketroserne sætter blomsterne i store skærme, dvs. at en stilk bærer en hel buket af roser. Blomsterfarverne findes i en bred skala fra hvidt til dybrødt, fra gul til stærk orangerød og i alle lyserøde og pink nuancer. Mange af sorterne har blomsterhoveder der er firdelte og fyldte med de 'gammeldags' blomster der er meget populære i øjeblikket, men der findes også sorter med letfyldte eller enkle blomster.
Løvet på de fleste buketroser er blankt, mørkegrønt, læderagtigt og sundt. Buketroser er ofte lave tætte og velforgrenede buske, men de kan også være kraftige høje buske elle
De fleste sorter er velegnede til buketter, mange dufter og nogle er gode til at tørre.
Buketroser er generelt hårdføre og tåler de danske vintre fint, nogle kan tage skade i en hård vinter og bør vinterdækkes med lidt grangrene. Roserne stopper ikke væksten om vinteren så pas på ikke at de får det for varmt - så begynder de at gro og tar rigtig skade af frosten.
Plantning
De lave buketroser plantes med 35-40cm. afstand mellem planterne, de højere med 40-50cm. afstand.
Gødskning
Hvis Buketroserne skal blomstre hele sommeren, skal de have noget at leve af. Start med at gøde i marts med 1/4 dl. klorfri kunstgødning f.eks. NPK 12-5-14, giv også gerne kompost- natur- eller rosengødning - det er organiske gødninger, hvor næringen frigives langsomt . I maj, juni og juli gives lidt Rosengødning hver måned. Al gødningen skal være helt væk fra jordoverfladen inden der gives igen. Giv ikke gødning senere end 1. august, for så stopper rosen ikke væksten, inden det bliver vinter - og det giver vinterskader.
Beskæring
De lave sorter klippes ned til ca. 10cm. over jorden, de kraftigere sorter klippes 20-25cm. over jorden - der skal være minimum 4-6 knopper over jorden på hver gren, er der mindre får planten ikke så mange nye grene og bliver ikke tæt, frodig og fyldt med blomster. Buketroserne blomstrer på de nye grene der vokser frem samme år.
På listen er 51 sorter, spørg os, hvis du ikke finder den rose, du leder efter - vi prøver gerne at skaffe den hjem. Klik på rosens navn for at få yderligere oplysninger om den.
Navn | Farve | Duft | Højde |
Alba Meidiland | Hvide nuancer | let | 20-50 cm |
Allgold | mellemgul | let | 50-90 cm |
Allotria | rød | let | 50-90 cm |
Amber Queen | abrikos | let | 50-90 cm |
Aspirin | cremehvid | duftløs | 50-90 cm |
Astrid Lindgren | let | 90-120 cm | |
Bella Rosa | rosapink | let | 50-90 cm |
Berleburg | lyserød | duftløs | 90-120 cm |
Bernstein Rose | dyb gul | medium | 50-90 cm |
Bonica | lyserød | duftløs | 90-120 cm |
Christian IV | mellemrød | let | 50-90 cm |
Egeskov | lyserød | let | 50-90 cm |
Europeana | mørkerød | let | 50-90 cm |
Fellowship | rød/orange | let | 50-90 cm |
Fredensborg | Laks- til koralrød | let | 50-90 cm |
Friesia | dyb gul | kraftig | 50-90 cm |
Goldmarie | varm gul | let | 50-90 cm |
Gråsten | cremehvid | let | 50-90 cm |
Guy de Maupassant | rosapink | kraftig | 50-90 cm |
H.C. Andersen | mørkerød | let | 120-150 cm |
Home and Garden | lys rosa | let | 50-90 cm |
Kalmar | abrikos | let | 50-90 cm |
Kronborg | mørkerød | let | 50-90 cm |
Kronprinsesse Mary | Hvide nuancer | medium | 50-90 cm |
La Sevillana | orangerød | duftløs | 90-120 cm |
Leonardo da Vinci | lys rosa | let | 90-120 cm |
Louisiana | blandet lyserød | let | 90-120 cm |
Marie Curie | orangegul | kraftig | 50-90 cm |
Marselisborg | dyb gul | let | 50-90 cm |
Montana | orangerød | let | 50-90 cm |
Mors Dag | mørkerød | duftløs | 20-50 cm |
Nina Weibull | mørkerød | let | 50-90 cm |
Nitouche | mellem lyserød | let | 50-90 cm |
Orange Mors Dag | orangegul | let | 50-90 cm |
Orange Sensation | orangerød | kraftig | 50-90 cm |
Pernille Poulsen | lyserød | medium | 50-90 cm |
Piccolo | orangerød | medium | 20-50 cm |
Pink The Fairy | pink | let | 20-50 cm |
Prominent | orangegul | duftløs | 90-120 cm |
Riberhus | orangerød | duftløs | 120-150 cm |
Romance | pink | let | 90-120 cm |
Rosenborg | sart lyserød | let | 50-90 cm |
Rumba | orangerød | let | 50-90 cm |
Rød The Fairy | mellemrød | duftløs | 20-50 cm |
Schackenborg | blandet lyserød | let | 50-90 cm |
Schneewittchen | rent hvid | let | 90-120 cm |
Snöwit | cremehvid | duftløs | 20-50 cm |
Sommer 2000 | mellem lyserød | duftløs | 20-50 cm |
Sommerwind | lyserød | duftløs | 50-90 cm |
The Fairy | lys rosa | let | 20-50 cm |
White Meidiland | rent hvid | let | 50-90 cm |