Hos Thyme Planteskole

Finder du 53 forskellige tomater

Find din favorit

Vælg mellem 53 fantastiske tomater

Hos Thyme Planteskole i Køge har vi et utroligt stort sortiment af tomatplanter, med flere end 50 forskellige sorter. Du finder også økologiske planter hos os.

Vores sortiment består af cherrytomater, alm. tomat, bøftomater, cocktailtomat, dadel-, jordbær-, & ribstomater, busktomater, ampel/hængetomater, madtomater og San Marzano tomater.

ALLE vores tomater er danskproduceret og anvender kun biologisk bekæmpelse. Flere af vores planter er også økologiske

Gå på opdagelse i vores tomatsortiment

Du finder vores fulde tomatsortiment i butikken fra uge 17.

Se alle vores tomatsorter nedenfor. De er opdelt efter type af tomat.

Vi tager forbehold for at der kan være sorter der er udsolgte. 

CHERRYTOMATER

Black Cherry

Cherrytomat

Udbytterig mørk cherrytomat med udmærket smag. Frugterne er brunsorte og kan plukkes løse eller høstes på klase. Frugtvægt 15–20 g. Giver flot farve og wauw-effekt i salatskålen.

Favorita

Cherrytomat

En højtelsket cherrytomat med en sød, intens smag og en sprød skal. Er kendt for sin pålidelighed og kvalitet – både i smag og udbytte. Tomaterne er små, runde og dybt røde. Diameter ca. 2,5 cm.

Peters Special

Cherrytomat

NYHED. Lille smagfuld cherrytomat, udvalgt for dens let krydret smag. Gartneren Peter opdagede sorten. I dag produceres kun et begrænset antal i Fjenneslev. Føres kun få steder på Sjælland.

Gardeners Delight

Cherrytomat

Pålidelig sort med en rigtig god sød og let syrlig smag. Giver et højt og vedvarende udbytte, selv på friland. Tidligt udbytte og fortsætter indtil den første frost. Ca. 25 g. Velegnet til både snack, tørring og madlavning.

Sungold

Cherrytomat

Populær og kendt for sine små, orange frugter med intens, krydret sødme og afbalanceret syre. Egnet til friland. Favorit blandt tomatelskere pga. sin karakteristiske smag. Diameter ca. 2 cm.

Gartenfreude

Cherrytomat

Dyrkningssikker og velkendt cherrytomat som giver utrolig mange små lækre aromatiske tomater. Røde og runde frugter af cherrytype. Vejer ca. 20 g. Giver et tidligt udbytte. God snack tomat. 

Krebs Aura

Cherrytomat

Få et overflod af små gyldne cherrytomater, med en mild, sød og næsten tropisk smag. Perfekte som snack direkte fra planten, i farverige salater eller som en frisk tilføjelse til dine retter. Diameter ca. 3 cm.

Madicken Sweet

Cherrytomat

Gul dejlig cherrytomat som er velsmagende. Frugten er højrund. Kompakt kraftig plante og flotte klaser. God tolerance overfor revnede frugter. Frugtvægt 14–18 g. Flot i salatskålen.

Sweet Million

Cherrytomat

En god rød lille cherrytomat med en dejlig sukkersød smag. Den er fuld af A- og C-vitamin. Den sætter mange frugter og flotte klaser.  Det er en plante med god vækstkraft. Tomaterne vejer ca. 10–15 g. 

Krebs White

Snacktomat

En smuk hvid til gullig snacktomat. Sprød skal med blid sødme og milde noter af melon. Ideel som dekorativt indslag i salater eller som snacktomat i madpakker. Får en størrelse på ca. 3,5 cm.

BLOMMETOMATER

Corabell

Blommetomat

En særdeles velsmagende blommetomat med en rig og sød aroma, hvilket gør dem ideelle til både at plukke direkte fra planten og til tilberedning. Den har en længde på ca. 5 cm.

Krebs Lemon Drops

Blommetomat

En fin lysegul næsten gennemsigtig blommetomat på cirka 3- 3,5 cm.  Den har en sprød konsistens og en meget sød smag med noter af honning. Den er ideel som snack-tomat og i salater.

Krebs Black Vega

Blommetomat

Næsten sorte tomater. En rig smag med noter af umami, og derfor populær blandt madentusiaster. Den mørke farve skyldes højt indhold af anthocyaniner, som har antioxidante egenskaber. 

Colibri

Blommetomat

Dejlig stor rød blommetomat. Giver et godt udbytte og flotte tomater. Skærefast og har ikke tendens til at blive melet. Har en frisk smag. Vejer ca. 80 g. Den er f.eks. ideel til grill, salater og madlavning

Krebs Honey Plum

Blommetomat

Små honningfarvede blommetomater på ca. 4 cm. Ekstraordinært sød med en saftig, næsten honningagtig smag. Ideel at spise frisk eller i salater. Er også god til konservering og tilføjer sødme til saucer.

Lotta Sweet

Mini blommetomat

En dejlig rød miniblommetomat som er meget velsmagende. Giver store klaser og et højt udbytte. Den har god tolerance overfor revnede frugter. Tomaterne vejer ca. mellem 14–18 g. F.eks. god i børnenes madpakker.

Krebs Brown Tasty

Miniblommetomat

Spændende lille smagfuld tomat i dyb rødbrun farve på ca. 2,5 cm. Har en rig, sødmefuld smag med en let krydret undertone. Perfekt til salater og som snack. Farven gør den til et dekorativt indslag i salatskålen.

Roma

Blommetomat

En dejlig blommetomat, som er helt perfekt i bl.a. det italienske køkken. Den egner sig også rigtig godt som madtomat til henkogning og sauce. Den er utrolig saftig og smagfuld. Vejer 90-100 gram.

Romalina Corabell

Blommetomat

Giver meget lækre, skinnende røde blommetomater med en delikat krydret smag. Den har god tolerance overfor revnede tomater. Vægt ca. 30 gram.

ALMINDELIG TOMAT

Elin

Alm. Tomat

En ret velkendt almindelig rund tomat som er velegnet både i drivhus og på friland. Det er en relativ tidlig sort med faste, røde, velsmagende tomater på ca. 80–90 gram. Den er saftig og har en god skærefasthed. 

Gemini

Alm. Tomat

En klassisk velkendt almindelig rød tomatsort, som er god både i væksthus og friland. Frugt‐vægt 70–80 g. Den giver et godt og meget tidligt udbytte og er en meget robust sort. 

Gourmet Sweet

Alm. Tomat

En rød almindelig tomat som dyrkes for den gode smags skyld. Har en let krydret rund smag. Relativt kort plante, som er velegnet til de fleste hobbyvæksthuse. En sund sort og hvor tomaterne vejer ca. 80 gram.

Golden Queen

Alm. Tomat

Flot almindelig gul tomat på 6–8 cm. Planten bliver ca. 120 cm høj og sideskuddene skal nippes af. Tomaterne vejer 80–100 gram. Skøn saftig tomat. En sort som oftest giver rigtig god høst.

Sacher

Alm. Tomat

Er udviklet af unge iværksættere på Sicilien. Farven er brunligrød. Er fremavlet til at have et højt indhold af lycopen som har antioxidant effekt. Den er yderig med tomater på ca. 120 g. God aroma og smag. Modner tidligt og lang holdbarhed.

Sparta

Alm. Tomat

Robust klassisk tomat med højt udbytte. Tomater på ca. 4,5 cm. Fast med aromatisk smag som kombinerer sødme, syre og umami. God holdbarhed og dyrkningssikker. En god tomat for nybegyndere.

Dansk Export

Alm. Tomat

Historisk anerkendt dybrød dansk sort. Giver store, saftige og velsmagende tomater. Den sætter tomater hele vækstsæsonen, indtil den første frost. God til friland.

 

COCKTAILTOMAT

Tiger

Cocktailtomat

Tigerstribet rød/grøn sød og lækker cocktailtomat. Vejer 40–45 gram. Faste med højt indhold af lycopen som har antioxidant effekt. 

 

Harmony

Cocktailtomat

Cocktailtomat med lange flotte klaser. Velegnet til drivhus, men kan også dyrkes på friland. Frugterne er røde og vejer 40–50 g med sød og god smag – en saftig tomat.

Orange Exota Zagor

Cocktailtomat

Stort udbytte af saftige orange cocktailtomater. Den har en dejlig smag og tomaterne vejer ca. 40-50 gram. Giver flot farve til salatskålen. En dekorativ tomat.

Krebs Salina

Cocktailtomat

Velsmagende og pålidelig cocktailtomat. Blank rød farve og sød og frugtig smag. Højt udbytte og er modstandsdygtig mod sygdomme. God til nybegyndere. 

SAN MARZANO TOMAT

Krebs Linea

San Marzano tomat

Anerkendt for sit høje udbytte af aflange, skinnende lyse røde tomater. Er særdeles smagfuld. God balance af sødme og syrlighed. Ideel til friskforbrug, salater, sandwiches.

Krebs Mandarina

San Marzano tomat

Små, sprøde mandarin-orange tomater med sød, frugtig smag. Perfekt til snacks, salater og til børnenes madpakke. God holdbarhed. Længde 3,5 cm.

Edurado

San Marzano tomat

NYHED. Stort udbytte. Stor, aflang, rød tomat på ca. 130-150 gram. Kendt for sin sygdomsresistens, fasthed og gode smag. Fremragende til madlavning og henkogning.

Krebs Elena

San Marzano tomat

Høj produktion af store, saftige San Marzano tomater med dyb rød farve og glat overflade. Utrolig søde og smagfulde. Ideel til madlavning, hvor en rig tomatsmag ønskes.

Il San Marzano Lungo

San Marzano tomat

En meget kødfuld stor madtomat fra Italien. Den har en fast konsistens og et stort udbytte. Velegnet til gryderetter, henkogning og sauce. Længde ca. 10 cm.

Kajsa Sweet

San Marzano tomat

Orange mini San Marzano tomat som er utrolig velsmagende. Forvent mange lækre tomater og flotte klaser. God tolerance overfor revnede frugter. Frugtvægt 15–20 g. 

Mio Sweet

San Marzano tomat

Enestående rød mini San Marzano tomat med uovertruffen smag. Giver store lange klaser. Stort udbytte. Tomaterne vejer ca. 15–20 gram. Dejlig snack tomat og til madpakken. 

Busk- & Hængetomater

Siderno

Busktomat

Dyrkningssikker sød cherrybusktomat. Kompakt og giver mange velsmagende frugter på 15–20 g. Velegnet til altanen, terrassen eller vindueskarmen. Ca. 45 cm høj.

Tiny Tim

Busktomat

Meget kompakt busktomat med røde små tomater. Planten bliver ca. 25 cm, og frugterne er ca. 2 cm i diameter. Den sætter et hav af dejlige tomater. 

Totem

Busktomat

Busktomat på ca. 50 cm. kraftig og stærk plante. Kan under gode vejrforhold give udbytte i lang tid. Små røde frugter på ca. 50 g. God til salater. 

Red Robin

Busktomat

Kompakt plante og god til krukker, altaner eller vindueskarme. Bliver ca. 25 cm høj og giver søde, røde cherrytomater på små klaser. Længde ca. 1,5 cm

Krebs Nova

Hængetomat

NYHED. Kompakt hængetomat og velegnet til ampler/krukker. En lille sød drueformet og aromatisk snacktomat, med god holdbarhed. Stort udbytte. Længde ca. 1,5 cm.

Terenzo

Hængetomat

Busk/ampel tomat 40–50 cm som giver mange frugter. Frugterne er røde og ca. 3 cm. Dejlig tomat og sprækker ikke så let. Frugtvægt ca. 20 gram.

Romello

Hængetomat

Busktomat med overhængende vækst. Også god til ampler. Giver mange røde mini‐ blommer. Planten bliver 50–70 cm høj. Behøver opbinding, hvis den dyrkes som busk.

Tumbling Tom Red

Hængetomat

Rød busktomat velegnet til ampler og krukker. Den bliver ca. 50 cm med overhængende stængler. Tomaterne vejer ca. 25–30 gram. En superlækker sød og dejlig snack-tomat. 

JORDBÆRTOMAT

Krebs Strawberry Fields

Jordbærtomat

Kendt for sine større dybrøde jordbærformede tomater. De er særligt søde og kødfulde, hvilket gør dem ideelle til at spise direkte fra planten og i salater. 

Beata Sweet

Jordbærtomat

Rød jordbærtomat med utrolig god og sød smag. Har jordbærform. Rigt bærende klaser. God tolerance overfor revnede frugter. Frugtvægt 13–17 g. Lækker snacktomat. 

BØFTOMAT

Belle

Bøftomat

Bøftomat, som er meget kødfuld med god smag. Producerer store røde frugter ca. 200-220 gram. Planten er kendt for at være dyrkningssikker. En alsidig tomat at bruge til madlavning.

Marmande

Bøftomat

Stor kødfyldt og saftig bøftomat. Den er standardsort indenfor hobbyavl af bøftomater. En tidlig rød sort med frugtvægt på ca 120 g. God til dyrkning på friland.

DADELTOMAT

Zucherino

Dadeltomat

Supersød og lækker rød dadeltomat med en vægt på ca. 20 gram. Tomaterne kan høstes enkeltvis eller i hele klasen. Kan producere dobbelt klaser. Giver et tidligt udbytte.

Krebs Luna

Dadeltomat

Rund, medium-størrelse tomat med dyb rød farve og imponerende sød smag. Ideel at spise direkte, i salater eller til at lave saftige og velsmagende retter. Ca. 2,5 cm.

ANDRE TOMATTYPER

Red Currant

Ribs

Sød og hyggelig miniature sort. Kendt for sin overdådige produktion, der ligner røde ribs i størrelse. Ekstremt søde og sprøde. Perfekte til snackbrug og pynt i salater.

Ronja Sweet

Mini Kumato

Rødbrun (mini Kumato) meget velsmagende. Relativ kompakt, kraftig plante med flotte klaser. God tolerance overfor revnede frugter. Frugtvægt ca. 20–25 gram.