Gode råd til
DYRKNING AF DAHLIA
Dahlia er en af vores favoritter – deres stærke farver og taknemlige blomstring.
Passes de korrekt får du en overdådig blomstring fra midt sommer og helt frem i det sene efterår (typisk juli-okt.).
Her er Thyme planteskoles guide til at få succes med dine dahlia
HVAD ER DAHLIA?
Dahlia er en knoldplante og den fås i et væld af farver, former, størrelser og udtryk. Der findes de lave typer som er gode til f.eks. krukker og de høje som f.eks. kunne pryde flot i et staudebed eller skærehaven.
HVORNÅR SKAL DE PLANTES
Da Dahlia er frostfølsomme, må de først plantes ud, når risikoen for nattefrost er ovre og jorden er varm nok – det er typisk midt maj måned. Du kan også forkultivere og dermed få en tidligere blomstring og stærkere plante – dette gøres typisk i marts-april.
Du forkultivere ved at lægge dine dahlia knolde i en potte med veldrænet krukke- & pottemuld og dække knolden let til således at vækstpunktet er lige under jordens overflade. Placer din potte lyst i ca. 15-18 grader, vand den sparsomt indtil planten spire.
PLACERING & JORD
Dahlia trives bedst i minimum 6 timers sol om dagen. De skal plantes i næringsrig, løs og veldrænet jord. Placer gerne især de høje sorter i læ.
VANDING & GØDNING
Du skal vande dine Dahlia regelmæssigt – jorden må ikke tørre helt ud. Det vigtigt at undgå at der står vand omkring knolden. Gød gerne 2.-3. uge med flydende gødning.
KNIBNING, OPBINDING OG FJERN VISNE BLOMSTER
Det kan være en god ide at knibe topskuddene når planten er ca. 20-30 cm høj, da dette giver flere blomster.
Det også vigtigt at binde især de høje sorter op, for at undgå at de knækker stænglerne. Brug evt. staudeholder til dette.
Du må gerne fjerne visne blomsterhoveder løbende da det fremmer dannelsen af nye knopper og forlænger dermed blomstrinhsperioden.
OVERVINTRING AF DAHLIA
Dahlia kan ikke klare den danske vinter udendørs. Derfor skal de overvintres.
Grav knoldende op når de er færdige med at blomstre og frosten for alvor begynder at sætte ind. Klip toppen af til ca. 10 cm. Ryst jorden af dem og lad knoldene tørre et par dage et lunt og tørt sted eksempelvis i skur eller drivhus. Herefter bankes den værste jord af knoldene og de lægges i kasser hvor luft kan komme omkring, evt. med strøelse.
Knoldene skal over vinteren lægge mørkt, køligt og frostfrit – optimalt mellem 5-8 grader. Kig gerne til dine knolde et par gange om vinteren, er de meget rynkede kan du give dem en anelse fugt – de må bare ikke være våde, for så risikerer du at de rådner.
Har du spørgsmål ?
Hos Thyme Planteskole hjælper vi dig gerne med valg af Dahlia og pleje gennem sæsonen. Kig gerne forbi planteskolen og lad dig inspirere










