Jordprodukter
til alle formål
Klik på jordprodukterne for beskrivelse.
Vi har også sphagnumfrie alternativer
Plantestarter
velegnet til jordforbedring
Brug altid Home & Garden kvalitetsjord til dine planter – det vil du ikke fortryde.
Det er vigtigt at give planterne de bedste betingelser for en sund vækst. Home & Garden Plantestarter er sammensat af velkomposteret kogødning, sphagnum og sand. Ingredienser, der giver næring og nyt liv til både jord og planter i haven.
Mikroorganismerne i Home & Garden Plantestarter øger den biologiske aktivitet i jorden, mens sandet giver en god jordstruktur.
Husk, planterne bliver aldrig bedre end den jord, de vokser i.
Anvendelse
Home & Garden Plantestarter er velegnet til mange formål i haven, men specielt velegnet til jordforbedring ved plantning af træer, buske og hække.
Forårsgødskning
Home & Garden Plantestarter kan bruges som gødning inden plantning om foråret. Læg et lag på 3-5 cm ud over jorden og bland det ned med en kultivator eller en fræser.
Plantning
Home & Garden Plantestarter har stort næringsindhold og er rig på mikroorganismer, som giver planterne den bedste start.
Det er vigtigt, at jorden er porøs og let. Er jorden hård, graves der ned til ca. 50 cm dybde, omkring to spadestik.
Ved barrodsplanter (planter uden jord omkring rødderne) skal du huske, at hullet skal være så stort, at plantens rødder hverken bøjes eller knækker. Det er bedre at beskære rødderne lidt, frem for at de bøjes. Mens der plantes, holdes planterne fugtige, de må ikke tørre ud. Stil gerne planterne i en spand med vand lige inden udplantningen, og tag dem derfra, efterhånden som de udplantes.
Ved plantning af planter i potter eller med klump stilles plantens rod eller planteklumpen ned i en balje vand, indtil roden efter kort tid er vandmættet og føles tung.
Fås i 18 liter / 50 liter.

Krukke – pottemuld
til potteplanter, krukker og altankasser
Brug altid Home & Garden kvalitetsjord til dine planter – det vil du ikke fortryde.
Home & Garden Krukke- og Pottemuld er en god, lys og luftholdig kvalitetsmuld, der giver det bedste resultat for dig og dine planter.
For at mulden bedre kan holde på vand og næringsstoffer er der tilført lergranulat. Tilsat sand sørger for en luftig jord. Der er også tilsat grundgødning, kalk og mikronæringsstoffer for at give planterne den bedste start og en stabil vækst.
Husk, planterne bliver aldrig bedre end den jord, de vokser i.
Anvendelse
Home & Garden Krukke- og Pottemuld anvendes til mange forskellige planter som f.eks. krydderurter, stauder, udplantningsplanter, diverse grønne og blomstrende stueplanter.
Den må dog ikke anvendes til surbundsplanter som azalea, kamelia, gardenia, blå hortensia og andre planter, der ikke tåler kalk.
Home & Garden Krukke- og Pottemuld er desuden også velegnet til store grønne stueplanter i selvvandingspotter.
Plantning
Husk, at der skal være huller i bunden af plantekrukken, hvad enten den placeres inde eller ude.
Er der intet hul til afløb, er der stor risiko for at overvande. Der dør flere planter af overvanding end af mangel på vand.
Læg Home & Garden Leca-kugler i bunden af krukken og fyld op med Home & Garden Krukke- og Pottemuld. Sørg for, at planten er vandet godt igennem inden plantningen. Stil evt. roden uden potte ned i en balje vand, indtil roden efter kort tid er vandmættet og føles tung.
Husk, aldrig at plante planterne for dybt, da de i så fald vil mistrives. Plant i samme jordhøjde, som de stod i potten før udplantning. Pres mulden let til omkring planterne og vand forsigtigt op, indtil der løber vand ud af hullet i bunden af krukken.
Næring
Home & Garden Krukke- og Pottemuld er grundgødet optimalt. Da planterne har behov for megen gødning i vækstsæsonen, kan det anbefales at supplere med en god, flydende gødning eller langtidsvirkende gødningpiller ca. 3 uger efter plantningen.
Til de udendørs krukker kan det anbefales at anvende en langtidsvirkende krukkegødning allerede ved tilplantningen. Her frigives næringen lidt efter lidt i løbet af vækstperioden afhængig af varme og fugtighed. Planternes rødder svides ikke, og der skal blot vandes med rent vand.
Fås i 18 liter / 50 liter.

Sommerblomstjord
til krukker, plantekummer og altankasser
Med langtidsvirkende gødning til krukker, plantekummer og altankasser.
Fås i 18 og 50 liter
Brug altid Home & Garden kvalitetsjord til dine planter – det vil du ikke fortryde.
Home & Garden Sommerblomstjord er en god, lys og luftholdig kvalitetsmuld, der giver det bedste resultat for dine sommerblomster, krukke- og altanplanter.
Der er tilført sand til jorden for at bevare en god jordstruktur. Desuden er der tilsat NPK gødning, kalk og mikronæringsstoffer for at give planterne den bedste start. Home & Garden Sommerblomstjord er desuden tilsat ekstra jern, som gavner de fleste sommerblomster.
Sommerblomster er generelt grådige planter, som kræver gødning for at vokse og blomstre flot og længe. Home & Garden Sommerblomstjord er derfor tilsat langtidsvirkende gødning til 4 måneders forbrug. Det sikrer optimal vækst hele sæsonen. Næringen frigives lidt efter lidt i løbet af vækstperioden afhængig af varme og fugtighed. Planternes rødder svides ikke, og der skal blot vandes med rent vand.
Husk, planterne bliver aldrig bedre end den jord, de vokser i.
Anvendelse
Home & Garden Sommerblomstjord er særlig velegnet til alle former for sommerblomster, udplantningsplanter, krydderurter og lignende.
Den må dog ikke anvendes til surbundsplanter som azalea, kamelia, gardenia, blå hortensia og andre surbundsplanter, der ikke tåler kalk.
Home & Garden Sommerblomstjord er desuden velegnet til store planter i selvvandingspotter.
Plantning
Husk, at der skal være huller i bunden af plantekrukken, hvad enten den placeres inde eller ude.
Er der intet hul til afløb, er der stor risiko for at overvande. Der dør flere planter af overvanding end af mangel på vand.
Læg Home & Garden Leca-kugler i bunden af krukken, dog så bundhullet ikke stoppes til. Fyld krukken op med Home & Garden Sommerblomstjord. Sørg for, at planten er vandet og fugtig inden plantningen. Stil evt. roden uden potte ned i en balje vand, indtil den efter kort tid er vandmættet og føles tung.
Husk, aldrig at plante planterne for dybt, da de i så fald vil mistrives. Plant planterne i samme jordhøjde, som de stod i potten før udplantning. Pres mulden let til omkring planterne og vand forsigtigt op, indtil der løber vand ud af hullet i bunden af krukken.
Næring
Da planterne i vækstsæsonen har store gødningsbehov, som dog kan være forskellige – afhængig af planteart , kan det anbefales, at supplere med en god, flydende gødning. Alternativt kan vores gødningstabs vælges, som vil give gødning til hele sæsonen.

Rosenjord
giver roser den bedst mulige start
Home & Garden Rosenjord er både til nyplantning og i etablerede bede. Sammensat af velkomposteret kogødning, sphagnum, sand og ler, tilbyder den en ideel jordstruktur med masser af liv, næring og fugtighedsregulering.
Et specialprodukt til kvalitetsbevidste kunder
• Velegnet til alle typer roser – barrods, podede og pottede
• Perfekt til både nye og gamle rosenbede
• Findes i 18 og 50 liter – til både små og store projekter
• Et produkt, der bygger på faglighed og dokumenteret effekt
Produktfordele
• Komposteret kogødning stimulerer jordens mikroliv
• Ler forbedrer vandoptagelsen og holder på næringsstoffer
• Sand og sphagnum sikrer porøs og veldrænet struktur
• Tilsat mikronæringsstoffer – giver roserne en sund og stabil vækst
Anvendelse
• Ideel til jordforbedring og plantning af alle rosetyper
• Kan anvendes som en del af plantejorden i nye huller
• Forbedrer jorden i gamle rosenbede og modvirker “rosentræthed”
Plantetip
Brug ca. 1/3 Home & Garden Rosenjord og 2/3 eksisterende havejord ved plantning. Sørg for korrekt plantedybde (8–10 cm over podestedet). Ved gentagen beplantning i samme bed, anbefales fjernelse af “gammel” jord, plus ekstra rigelig brug af rosenjord.
Salgsargument
Home & Garden Rosenjord er en af de jordtyper, der skaber synlig forskel.
Den er udviklet med fokus på rosens særlige krav, og giver både nybegyndere og erfarne haveejere en tryg og effektiv løsning.

Champost jordforbedring
til topdække i haven
Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg.
Rideskolerne i Thy leverer deres hestemøg til Champost, hvorefter det på kontrolleret vis bliver komposteret. Modsat andre typer af jordforbedringsmidler indeholder Champost Jordforbedring ingen spagnum, ammoniak eller svovlsyre. Den naturberigede kompost er 100 % fri for ukrudtfrø, svampesygdomme, salmonella og skadedyr. Du får et ensartet organisk produkt specielt egnet til havebrug.
Komposten har en grov porøs struktur, der gør den let og luftig. Netop sådan en jord er nødvendig for at mikroorganismer, smådyr m.m. kan nedbryde komposten til humus. Samtidig giver det en jord, der er let at arbejde med.
Minimerer ukrudt markant
Lægger du om foråret 5 cm Champost Jordforbedring ud i dine blomster- og staudebede, i køkkenhaven og langs hækken, opnår du følgende fordele:
• jorden lukker af for lyset og minimerer mængden af ukrudt markant.
• planterne bliver beriget med 100 % naturlige næringsstoffer.
• jordforbedring holder på fugten.
• jorden bliver lækker porøs og let at arbejde med.
Lægger du Champost Jordforbedring ud om efteråret, giver det alle de nyplantede stauder, træer og hækplanter en rigtig god start og samtidig beskytter det planterne mod frost.
Må anvendes til økologisk dyrkning
Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri må Champost Jordforbedring anvendes til økologisk brug.
Mange haveejere ser kunstgødning og sprøjtegift som en genvej til en flot have, hvilket kan være den hurtigste løsning, men det er en uholdbar løsning rent miljø- og gødningsmæssigt. Anvender du kunstgødning, bliver planterne ofte overgødet, hvilket forurener jorden. Vælger du en organisk gødning, er du sikret en bæredygtig og næringsrig jord, hvor næringsstofferne frigives over tid. Det giver rødderne en bedre rodnet, planterne bliver kraftigere, mere modstandsdygtige og de får de bedste vækstbetingelser.
Fri for spagnum
Champost Jordforbedring er fri for spagnum. Målet er at udvikle spagnumfrie produkter, hvor der tilsættes andre jordforbedrende materialer, som erstatter de egenskaber som spagnum indeholder. Spagnum er et næringsfattigt organisk materiale gravet op fra moser i ind- og udlandet. For at bevare vores naturarv og tænke på miljøet, er det vigtigt, at flere moser i dag bliver fredet.
Naturlig gødning
Når du anvender Champost Jordforbedring skal du ikke tilføre yderligere gødning det første år. Den naturlige gødning fra hestemøget frigives langsomt. Jordforbedringen fremmer jordens evne til at holde på vand og plantenæringsstoffer.
Blandes i jorden
Har du en meget tung og leret jord, kan du vælge at blande din eksisterende jord med 1/3 Champost Jordforbedring. Du vil opleve, at jorden bliver mere porøs og nemmere at arbejde med. Jordforbedringen giver planterne en god start.
Plant aldrig direkte i Champost Jordforbedring, da koncentrationen af næringsstoffer er meget stor og kan svide plantens rødder.
Tilfør organisk gødning
ved plantning af stauder og træer
Når du planter stauder, træer, hæk osv. vil jordforbedring være det foretrukne vækstmedie. Den organiske gødning er med til at opbygge jordens indhold af humus. Jorden bliver porøs og let at arbejde med. De organiske næringsstoffer vil langsomt trænge ned i jorden til gavn for planten. Kast en håndfuld Champost Jordforbedring ned i plantehullet og topdæk efterfølgende med 5 cm.
Drivhuset
Planter du direkte i den eksisterende jord i drivhuset, anbefaler vi, at du lægger 5- 10 cm på jorden og iblander det. På den måde tilfører du organisk næring og fremmer væksten. Herefter er det vigtigt, at gennemvande jorden godt før plantning således, at den senere vil være bedre til at optage vand. Se hvordan Janne gør sit drivhus klar.
Køkkenhaven
For opbygning af jordens indhold af humus, giver det en god effekt at tilføre jordforbedring både forår og efterår. Du lægger et lag på 3 – 5 cm, som arbejdes godt ned i den eksisterende jord. Du kan også vælge at lægge jordforbedring mellem afgrøderne. Her er det vigtigt, at grøntsagerne er kommet godt op af jorden.

Rhododendron sphagnum-ugødet
perfekt til surbundsplanter
Home & Garden Rhododendron Sphagnum er en førsteklasses specialjord til alle surbundsplanter. Med sin luftige struktur og grove fiberindhold giver den optimale vækstbetingelser, lang holdbarhed og høj kundetilfredshed – både i etablerede bede og ved nyplantning. Fås kun i 150 Liter.
Et premiumvalg i surbundssortimentet
• Uden gødning – klar til individuel tilpasning
• Langtidsholdbar struktur med høj porøsitet
• Let at håndtere – posens lave vægt er et ekstra kvalitetstegn
• også til dyrkning af blåbær
Produktfordele
• Langfibrede sphagnum med mange små klyner – sikrer god luft- og vandbalance
• Stabil struktur, der ikke hurtigt falder sammen
• Opbevares tørt og komprimeret – klar til gennemvædning ved brug
• Anbefalet til både jordforbedring, nyplantning og topdressing
Anvendelse
• Velegnet til rhododendron, azalea, hortensia, pieris, blåbær og øvrige surbundsplanter
• Bruges som basis i nyetablerede surbundsbede
• Også ideel til frisk topdressing – fx 10 cm i tykkelses.: rhododendron, azalea, kalmia, pieris, blåbær, blå hortensier og liljekonvalbusk.
Home & Garden Rhododendron sphagnum er velegnet til en frisk topdressing af surbundsbedet, hvor der typisk udstrøs et lag på ca. 10 cm i bedet.
Brugertips
• Skal altid opvandes grundigt før brug – gerne direkte i posen
• Til større planter anbefales min. 100–150 L pr. plante
• Ved jordforbedring i bede anvendes 400–500 L pr. m²
Salgsargument
Home & Garden Rhododendron Sphagnum er et kvalitetsprodukt, som både fagfolk og engagerede haveejere vælger, når der skal skabes de bedste forhold for surbundsplanter.

Specialjord til surbundsplanter
perfekt til surbundsplanter
Home & Garden Lyng- og Rhododendronjord er en luftig og veldrænet kvalitetssphagnum, udviklet til surbundsplanter med særlige krav til jordens surhedsgrad og struktur. Produktet sikrer optimale vækstbetingelser og lang holdbarhed – både i bede og krukker. Fås i 18 og 50 liter.
Produktfordele
• Fremstillet af lys sphagnum med høj porøsitet og god fugtighedsregulering
• Giver surbundsplanter de rette betingelser for rodudvikling og blomstring
• Tilført næring og jern – så planterne får en god start og stabil vækst
• Med NPK-gødning, mikronæringsstoffer og ekstra jern
• Holder strukturen i lang tid – ideel til større krukker og surbundsbede
• Et stærkt kvalitetsprodukt til kunder, der forventer synlige resultater
Anvendelse
• Bruges til alle typer surbundsplanter
• Velegnet til nyplantning, jordforbedring og vedligehold
• Kræver kun let efterfyldning efter et par år i krukker eller bede
• Velegnet til rhododendron, azalea, lyng, blåbær og tyttebær
Salgsargument
En jord, der gør en synlig forskel – og som bidrager til både sund vækst og flotte blomstringer. Svær at sammenligne med lavprisprodukter og et godt valg for kunder, der går op i deres planter.


