Månedens plante oktober
Aronia melanocarpa
Surbær
Aronia er en must-have plante i din egen have, hvis du spørger os.
Kombinationen af en meget hårdfør busk med hvide duftende blomster i maj som tiltrækker bier og insekter, supersunde spiselige bær i sensommeren, som også fuglene elsker og de mest vidunderlige efterårsfarver – ja så kan man ikke bede om mere
Aronia er særligt populær pga. sine SUPERSUNDE surbær der bruges i bl.a. juicer, marmelade og smoothies. Bæret siges at være (måske) verdens sundeste bær. Det skyldes det ekstremt høje indhold af antioxidanter og vitaminer sammenlignet med andre bær.
Aronia ‘Aron’ kan blive 1,5 meter høj og lige så bred. Bladene er dybgrønne. I efteråret skifter den til kraftife gul-orange og røde farver. Sorten ‘Aron’ er utrolig hårdfør, tåler meget vind og kulde – VELEGNET TIL HÆK



