Tomatplanter
Få succes med dine tomatplanter
Plantning af dine tomater:
Tomater skal have minimum 10 grader døgnet rundt – så vent med at plante dem ud til du er sikker på nattetemperaturerne er lune nok.
Plant gerne dine tomatplanter dybere end de står i potten, da tomatstængler kan danne rødder langs hele stilken. Dette medvirker at planten bliver stærkere og får et større rodnet der kan optage mere vand og næring. Det gælder især de høje sorter og ikke samme grad busktomaterne.
Knibning af tomater:
1) Find sideskuddene på planten: Sideskuddene dukker op i vinklen mellem hovedstammen og bladene.
2) Tag fat om sideskuddet helt nede ved dets udspring med tommelfingernegl og pegefinger, og knib det af.
3) Når skuddet er knebet af, ser planten sådan ud:
Gartner tip:
Vand aldrig kun dine tomater kun med regnvand da de dermed kommer til at mangle kalk, og dette kan give griffelråd som er en en svampesygdom. Tilføj kalk i vandet hvis du kun vander med regnvand.
Gødning:
Tomater har brug for højt indhold af fosfor og kalium. Ved at købe vores special gødning til tomater sikrer du den optimale gødning til dine drivhusplanter, og du får dermed også det største udbytte.



Chili & Peber
Få succes med dine chili og peber
Knibning af chili og peber
De fleste chili- og peberplanter begynder at sætte blomster, når de har fået en 9-10 bladsæt. Her skal du være hård, og knibe alle de første blomster, som planten sætter. Ellers bliver plantens vækst hæmmet, da den i højere grad vil koncentrere sig om at sende næring til blomsterne i stedet for til stænglerne, hvis du lader blomsterne sidde, det giver en høj, ranglet plante.
Lader du blomsterne sidde for tidligt, kommer planten slet ikke til at give det udbytte den har potentiale til. Først når du har knebet de første 5-10 blomster af, er planten klar til, at du kan lade de første blomster blive siddende.
Bestøvning
Chili er en selvbestøvende plante. Derfor er den afhængig af, at der kommer vind til planterne, så vinden kan ryste pollen rundt mellem blomsterne på planten.
Dyrker du chili indendørs eller i drivhus, skal du derfor huske at give planten et lille ryst hver dag, så længe planten bliver ved med at sætte friske blomster.
Når først den enkelte blomst er blevet bestøvet, falder blomsten af og chilifrugten begynder at vokse ud, der hvor blomsten sad. Først når alle blomster er faldet af, kan du holde op med at ryste planten dagligt. Husk gødning.


Agurker
Få succes med dine agurkplanter
Plantning og temperaturer
Agurker skal have minimum 15 grader døgnet rundt – så vent med at plante dine agurkeplanter til du er sikker på nattetemperaturerne er lune nok.
Drivhuset er typisk varmt nok til, at du kan plante dine agurkeplanter ud i starten eller midten af maj. Det kommer an på, hvor varmt et forår det er. Jorden skal være mindst 18 grader varm, og det er vigtigt, at der ikke længere er risiko for nattefrost. Hvis agurkerne får frost, stopper deres vækst, og de får kuldeskader.
Agurkerne har brug for meget sol. Når du planter dem ud, skal de derfor plantes strategisk, så de får mest muligt sollys, uden at der er andre planter, der skygger for dem. I de fleste drivhuse er det bedst at placere dem i den sydlige side op ad væggen.
Plant gerne i en god kvalitet plantesæk eller grøntsagsjord.
Når du planter de små agurkeplanter, er det vigtigt, at du lægger en lille jordtop rundt om dem. Det er med til at lede vandet væk fra rodhalsen, der er følsom over at få for meget vand. Når du har plantet, bør du vande planterne de næste par dage. De må ikke få for meget vand, men det er vigtigt, at de heller ikke får for lidt.
Knibning af dine agurkeplanter
Hvis dine agurker har de rette betingelser i drivhuset, vil de vokse kraftigt. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at knibe en del af skuddene af dem, ellers vil planten kun fokusere på sine skud og ikke på at producere agurker.
Tommelfingerreglen er, at du kniber alle agurker, der vokser ud fra selve stammen af. Derudover skal du knibe sideskud på selve hovedstammen af efter to blade, mens du kniber sideskud på sideskud af efter første blad. Når toppen af planten når op til drivhusets tag, bør du også knibe den af.







